Om os

 

Omstilling Ry

Foto: Tine Sædholm Pedersen

Omstilling Ry er en del af et verdensomspændende netværk af lokalsamfund, hvor borgere i fællesskab handler konkret og lokalt for omstilling til en fremtid uden fossil energi. I stedet arbejder vi for mere vedvarende energi, mere økologi og større fællesskab.

Læs artikel i Modkraft: Forandring gennem fællesskaber.

 

Vi handler

Omstilling Ry

Foto: Berit Lypart

Omstilling Ry blev grundlagt i 2010 og er i dag et netværk af mennesker, som tager små og store initiativer til et bæredygtigt liv med større lokal selvforsyning og levende nærmiljø – i samarbejde med Skanderborg kommune samt lokale grupper og foreninger.

Omstillings-initiativet startede i 2006 i byen Totnes i England og har nu bredt sig til hele verden.
Læs mere på omstillingdanmark.dk og transitionnetwork.org.

 

Opbygning af foreningen

Omstilling Ry består af en kernegruppe, der koordinerer diverse undergrupper og arrangerer møder, foredrag og andre arrangementer. Kernegruppen består af:

Berit Lypart, Forperson

Viggo Løhren, Næstperson

Inger Millard, Kasserer

Lotte Schnedler-Meyer, Sekretær

Poul Ganer

Jakob Studtmund

Pia Lund

Vanessa Buth

Arbejdende undergrupper

Undergrupperne varierer i antal og indhold afhængigt af, hvad medlemmerne har lyst til at arbejde med. Lige nu er der følgende grupper:

 

Skovhavegruppe

Omstilling Ry

Foto: Tine Sædholm Pedersen

Gruppen mødes hver anden tirsdag kl. 16-18 for at plante, passe og udvikle haven, lige indtil det bliver for mørkt om eftermiddagen. Derudover er der med jævne mellemrum særlige arbejdslørdage. Udover selve arbejdet med haven lægger gruppen vægt på hygge og samvær. Du kan følge med i gruppens aktiviteter og arrangementer via Facebook eller Omstilling Rys nyhedsbrev.

Gruppen har ikke noget krav om, hvor ofte du skal komme for at være med, og børn er altid velkomne. Bare mød op.

 

Studiegruppe

Omstilling Ry

Foto: Berit Lypart

I studiegruppen læser vi forskellige bøger om bæredygtig omstilling og diskuterer dem til vores møder. Tidligere har vi blandt andet læst Naomi Kleins ”Intet bliver som før” og Jørgen Steen Nielsens ”Den store omstilling”.

Vi mødes en gang om ugen i et par timer ad gangen. Tidspunktet afhænger af, hvad der passer gruppens medlemmer. Send en mail på omstilling.ry@gmail.com, hvis du vil være med.

Vi plejer at mødes i Aktivitetshuset på Skanderborgvej.

 

Foredragsgruppe

Foredragsgruppen tager ud og holder foredrag om Omstilling Ry på forespørgsel. Send en mail til omstilling.ry@gmail.com, hvis du vil have mere information.

 

Spis grønt gruppe

Omstilling Ry

Foto: Berit Lypart

Denne gruppe startede egentlig op som en midlertidig gruppe i efteråret 2015. Vi var nogle stykker, som gerne ville slå et slag for, at vi bør spise mere grønt og mindre kød. Derfor planlagde vi en event, hvor vi serverede gratis smagsprøver på vegetarisk mad, som vi selv havde lavet. Det foregik over to lørdage i foråret nede i Kvickly.

Det var så stor en succes, at vi fik lyst til at fortsætte. Vi er nu i gang med at skabe “Kødfri mandag” i Ry. Har du lyst til at være med i gruppen, så send os en mail til omstilling.ry@gmail.com. Vi mødes ca. en gang om måneden – lidt oftere i forbindelse med events.

 

Børnegruppe

Omstilling Ry

Foto: Berit Lypart

Gruppen arbejder med at udvikle aktiviteter/events specielt rettet mod børn og børnefamilier i forbindelse med de arrangementer, vi deltager i som forening.

 

Vedtægter og referat fra seneste generalforsamling

Se vedtaegter

Se Referat af generalforsamling i Omstilling Ry den 5 marts 2017

 

 

Skriv et svar