Kom til indvielse af Ry Fælleshave

Ry FælleshaveHvornår

Det sker søndag d. 7. maj kl. 14-17 i Ry Fælleshave. Haven ligger på marken bag Ry Hallerne. Der vil være skiltning fra hallerne på dagen.

Haven er for alle

Kom og dyrk grøntsager i fællesskab med andre. Eller få et lille stykke jord til dig selv og din familie.

Ved indvielsen sætter vi kartofler og løg, sår en ærtemark og en skov af solsikker.

Kom og vær med

Ved indvielsen kan du høre mere om mulighederne og tankerne bag haven. Vi sørger for, at der er varm suppe i gryden, og du kan bage pandekager over bålet. Måske bliver der også et musikalsk indslag.

 

 

Anmeldelse af bogen “Grænseløshedens kultur”

Af Peter Herning

Gregers Andersen: Grænseløshedens kultur
Anmeldt af Omstilling Rys studiegruppe

Omstilling Ry

Derfor er bogen interessant

Det spændende ved denne bog, er at den beskriver den brede sammenhæng: ikke blot klimakrisen, men også den kultur som gør det svært at gøre noget ved klimakrisen. Bogen viser også klart, at selvsamme kultur presser både kloden og de mennesker, der lever på den. Og at det er en kultur, der fastholder værdier, der gør det svært at tænke og handle anderledes – lige fra forestillingen om at ”travle liv er vigtige liv” til TV mediernes uvilje mod at udfordre os lidt skarpere med de ubehagelige sandheder: ikke de stakkels isbjørne, men de ødelæggende handlemønstre, vi alle er en del af – hver dag. Continue reading

Følg med i Omstilling Rys julekalender

Julekalender

Foto: Berit Lypart

I år har vi inviteret en række borgere fra Ry og omegn til at fortælle små historier om noget af det de gør for bæredygtigheden. Følg med i julekalenderen på vores Facebookside.

Lokale fortællinger på Omstilling Ry efterårsmøde

Omstilling Ry

Foto: Berit Lypart

Kom og hør de spændende oplæg om lokale bæredygtigheds-projekter.

Det foregår søndag d. 6. november kl. 15-19 på Mølleskolen

Program:

Foredrag af ”Betal med Djurs” om erfaringer med lokal valuta på Djursland

Pause med kaffe/te og kage

Oplæg af ”Spis Grønt”-gruppen fra Omstilling Ry

Vi laver mad sammen og spiser

Oplæg af Jakob Studtmund Andersen om lokalt hønsehold i Ry

Oplæg af skovhave-gruppen fra Omstilling Ry: Skovhaven i dag og om 10 år

Oplæg af Eva Nikolajsen om gåselauget i Alken

Frøbytte: Medbring egne frø og byt med andre. Husk kaffefiltre til opbevaring

Arrangementet er gratis for alle interesserede

Tilmelding på omstilling.ry@gmail.com nødvendig

senest d. 5/11 af hensyn til maden

 

 

Opskrift på rødkålssalat

SalatDa vi stod i Kvickly i dag, serverede vi blandt andet en dejlig rødkålssalat. Desværre havde vi ikke opskriften med på den. Derfor får du den her. Velbekomme, og tak fordi du kom forbi og smagte 🙂

Kom og smag på grøn mad i Kvickly

Så er vi nået til den sidste dag i vores “spis grønt en dag om ugen”-event. Vi afslutter ved endnu engang at kokkerere grønne retter til jer i Kvickly, så kom endelig ned og smag. Det foregår fra kl. 11 til kl. 14. Dagens opskrifter får du her: Continue reading

Ny Kernegruppe

Til generalforsamlingen fik vi valgt en ny kernegruppe. Maria trådte ud og Peter og Inger kom til. Velkommen til jer!

I går konstituerede vi så kernegruppen. Berit fortsætter som formand, Inger bliver næstformand, Else bliver kasserer og Lotte fortsætter som sekretær.

“Spis grønt en dag om ugen” – event i Kvickly

Så er det i dag, Omstilling Ry serverer grønne smagsprøver i Kvickly. Kom ned og smag mellem kl. 11 og 14. Følg også med på Facebook, hvor vi poster opskrifter hele ugen.

I dag serverer vi grøntsagsfrikadeller, dahl og salat. Opskrifterne får du her: Continue reading

Sådan bliver du kundebonde!

På Blakgården ved Sminge arbejder Janus Sølvsten med et kundebondeprincip. Her har du som kunde mulighed for på forhånd at købe en andel af gårdens produktion og være med til arbejdet i det omfang du ønsker.

 

Kom og hør om projektet

Janus Sølvsten kommer på søndag d. 28 februar og fortæller om projektet med at inddrage interesserede i gårdens biodynamiske produktion og økonomi. Det foregår lige efter Omstilling Rys generalforsamling i Aktivitetshuset på Skanderborgvej. Generalforsamlingen foregår kl. 14-16.

 

Læs merewww.blakgaarden.dk