Skovhaven indviet. Vi planter igen på lørdag

Skovhaven indvielseSå blev skovhaven officielt indviet, men det var ikke højtidelighed det hele. De fremmødte gav en hånd med i arbejdet med at plante haven til, og vi bød på dejlig suppe til at varme sig på.

Og vi er slet ikke færdige:
Lørdag d. 1 nov. kl. 10-15 planter vi træer og buske.
Kom og vær med, hvis du har lyst. Vi lover god forplejning til de fremmødte. Tilmeld dig gerne på omstilling.ry@gmail.com af hensyn til planlægningen – eller duk bare op!

Du finder skovhaven på en mark bag Ry-hallerne, over for børnehaven Muldvarpen.

Har du lyst til at være en del af skovhavegruppen?
Vi vil gerne være flere, og du kan være med i det omfang tid og energi rækker. Alt fra tilbud om at bage en kage til ønsket om at være med i organiseringen af tilplantning modtages med stor taknemmelighed.

Mere liv i haven

IMG_6974

Har du lyst til at være med i et lokalt havenetværk under Praktisk Økologi, så kom til møde på søndag d. 26. oktober kl. 15. Her mødes vi i en lille skovhave i Alken. Vi snakker have og udveksler erfaringer. Netværket er splinternyt, så det kan også være, vi vil tale lidt om, hvordan vi har lyst til at bruge og udvikle det.

Ring og hør nærmere hos Berit på tlf.: 2275 5989.

Omstilling Rys æblefest

IMG_2865

Kom og lav most af dine æbler, når vi d. 17. oktober kl. 13-17 holder æblefest ved Byens Hus på Stationspladsen. Medbring egne æbler, et par urteknive og flasker til saften.  Vi sørger for æblepresse og kværn, så du får mulighed for at lave din egen lækre most af æblerne fra din have.

Kom og vær med i skovhaven

Cykelklubben

Lørdag den 4. oktober bliver de første træer og buske plantet i Ry Skovhave. Det er lokale borgere, som smøger ærmerne op og alle kan være med! Arbejdet koordineres af en arbejdsgruppe under Omstilling Ry, og vi sørger for god forplejning til de fremmødte i form af suppe tilberedt over det nye bålsted, kaffe, te og kage. Dagen strækker sig fra kl. 10 – 15 og ud over træer og buske skal indhegningen af arealet gøres færdig. Af hensyn til forplejningen vil det være en fordel, hvis du tilmelder sig på omstilling.ry@gmail.com, men du er også velkommen uden tilmelding.

Ry Skovhave bliver en spiselig park, hvor man kan gå på opdagelse ad slyngede stier og frit høste af planterne. Her kommer til at vokse nøddetræer, frugttræer, bærbuske, spiselige svampe og bunddækkeplanter. Hør også om skovhaven på Svanholm på P1 Natursyn http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Naturvidenskab/2014/09/18191736.htm.

På billedet hjælper friske drenge og piger fra Ry Cycle Club med at bære pæle.

Du finder skovhaven på en af markerne bag Ry Hallerne.