Invitation til Grib dit affald/Ry – et projekt om lokale ressourcer!

 

Reclaiming wasteKære Ry-beboer

Kom og deltag i Grib dit affald/Ry – et projekt om lokale ressourcer.

 

Projektet Grib dit affald er et projekt som Aarhus Universitet, We Make Space-arkitekter og Omstilling Ry er påbegyndt og som handler om at undersøge hvordan et mindre bysamfund som Ry kan gøre husholdningsaffald til en lokal ressource. Projektet er en del af Aarhus Kulturby 2017, der breder sig til hele regionen. Vi vil vise og undersøge de gode lokale kræfter, der allerede er i gang med at gøre Danmark grønnere og mere bæredygtigt i Ry.

 

Vi vil gerne have dig med til dette projekt og denne proces, der kan have stor betydning for dig og dit umiddelbare lokale fællesskab. Det betyder noget at sænke C02 udslippene for det globale klima og ved en fællesindsats gennem projektet Grib dit affald kan vi sætte Ry på landkortet som et eksperimentelt sted folk vil besøge for at få inspiration til egne omstillingsprojekter, men også for at se de ressourcer sat i cirkulation.

 

Kom og bliv inspireret, få ny viden om affaldets gemte ressourcer og vær med til at skabe Ry’s lokale fremtid. Vi har brug for jer: nysgerrige, lokale ildsjæle, idémagere, praktikere og ’jordbundne’ og derfor er du inviteret med til at deltage i de 3 workshops à 2-3 timer hen over efteråret! Den første workshop er 17. august kl. 19.00-21.30 og holdes på Mølleskolen, Skanderborgvej 50 i Ry. Lokale står på døren.

 

Fremtidens bæredygtige samfund og grønne løsninger skabes også af jer!… f.eks. med:

  • Hjemmekompostering til egen haveproduktion og i den forbindelse regnvandsopsamling til brug for vanding.
  • Der kunne skabes fælles by-haver og by-landbrug
  • Man kunne anlægge og bestyre sit eget biogasanlæg, som man skulle finde ud af en dele-økonomisk model for. Et biogasanlæg og fremtidig bioraffinering kan tænkes i flere skalaer og udformninger og sammen med aktiviteter og anlæg til fælles bedste såsom et spa-bad.

 

…… håber at se dig! S.U 14. August . Vi vil gerne have at vide, hvor du bor når du tilmelder dig.

 

Tilmelding til Anders Boisen på andersboisen@me.com

 

Markedsdag i Ry

IMG_7831Så blev det atter markedsdag i Ry. Der var godt med besøgende i det dejlige solskin og mange, der slog sig ned på bænkene og nød den gode stemning. Husk, at der er marked hver lørdag kl. 10-14 på Klostervej 1 i Ry.

Statsministeren på besøg

IMG_7705I lørdags havde Ry fint besøg i form af statsminister Helle Thorning-Schmidt og miljøminister Kirsten Brosbøl. De besøgte skoleskibet, hvor Maria Temponeras fra Omstilling Ry fortalte dem om det soldrevne skoleskib, om Omstilling Ry og om grønne partnerskaber.

Skovhave succes ved Ry Outdoor

Ry outdoor

I søndags gik vi i stenaldermandens fodspor i skovhaven som en del af Ry Outdoor. Arrangementet blev virkelig vellykket, og vejrguderne var med os. Det blev kun til et par enkelte dryp.

Stenaldermenu
Vi startede dagen med at samle vilde planter, som vi skulle bruge til at lave suppe over bålet. Alle hyggede sig, og der blev spurgt ind til planter og høstet ind på turen rundt i området. Bagefter lavede vi i fællesskab en delux stenaldermenu, som bestod af brændenældesuppe med friske gederamsskud og andet samt grønt drys i form af mælkebøtteblomster, skovsyre og vild stedmoder. Vi lavede også pandebrød, og til dessert stod menuen på pandekager med rabarberkompot.

Alle gik glade hjem i løbet af eftermiddagen efter en god dag og med fyldte stenalderagtige maver.