Hold godt øje med Nyhedsbrevet, hvis du ikke allerede får det, kan du tilmelde dig Her
Forårsmøde og generalforsamling foregår i år søndag d. 15. april kl. 12-16 i Aktivitetshuset.
Læs mere på Facebook og tilmeld dig på omstilling.ry@gmail.com eller på Facebook.
Så blev det sørme december igen og endnu engang kan du følge med i en underholde julekalender om bæredygtighed.
Julekalenderen i år hedder Ida og Odas jul og er små film-sketches kombineret med fakta om klima og bæredygtighed. Vi håber I vil nyde dem.
Du kan følge Ida og Oda hver lørdag og søndag i december til og med juleaften. Nye afsnit offentliggøres på Facebook. Eller du kan se dem herunder.
Glædelig jul!
Foto: Berit Lypart
Omstilling Ry var med ved den hyggelige indvielse af torvehallen i lørdags.
Vi havde sat en lavu op i samarbejde med Mit Friluftsliv, og den var godt besøgt. Her kunne man slå sig ned på lammeskind, varme sig ved bålet og drikke chai. Uden for var der live-musik, boder og varm chokolade. Tak til alle jer der kiggede forbi.
Det foregår på søndag d. 5. november kl. 15-19 på Gudenåskolen.
Kom og vær med til at få ideer til at styrke fællesskabet omkring omstilling og en bæredygtig fremtid for vores by.
Vi starter med en introduktion til, hvad det betyder, at Ry er en del af internationale omstillingsbevægelse – og tilmed en af de mest aktive i Danmark.
Derefter vil en gruppe Grønne Piloter gennem kreative og sjove aktiviteter hjælpe os med at udvikle idéer og planer for bæredygtige tiltag i vores lokale område.
Læs mere om De Grønne Piloter.
Vi slutter med fælles middag efter en fornøjelig og inspirerende eftermiddag.
Tag én fra din vej, din sportsklub eller et andet fællesskab under armen og kom og vær med. Det bliver sjovt!
Tilmelding senest fredag d. 3. november på omstilling.ry@gmail.com
Gode penge er en ganske lille bog, kun 130 sider. Men den kommer ned i de helt grundlæggende mekanismer under et centralt fænomen i vores samfund, nemlig penge. Bogen spørger: hvem laver egentlig pengene (og svaret er overraskende), hvilken effekt har det, at det er sådan (den er negativ), og sidst men ikke mindst: Kan vi lave om på det (det kan vi, og det er overraskende enkelt).
Så er programmet for Ry Spiser Grønt ugen på plads. Husk at flere af aktiviteterne kræver tilmelding, så skynd dig at sikre dig en plads.
Ry by Night med grønt tema. Ry Spiser Grønt-gruppen vil være til stede med en bod fuld af sjove aktiviteter.
Ry Markedsdage. David fra Jeksen Grønt præsenterer kurve til det grønne måltid.
Kom gratis i biffen og se Leonardo DiCaprios film, bagefter kan du få rabat på en Øko øl i Ry Gastropub på billetten 😉 Jeppe Graugaard fra Ry Højskole holder lille oplæg før filmen. Det foregår kl. 17 i Ry Biograf.
Foredrag om mad, læring og trivsel i samarbejde med Mølleskolen. Tilmelding via Mobilepay til vores kasserer Inger på 60815808. Skriv “Brauner” og dit navn på tilmeldingen. Pris 50,- Det foregår kl. 19 på Mølleskolen i Ry.
Kom gratis i biffen og se Leonardo DiCaprios film, bagefter kan du få rabat på en Øko øl i Ry Gastropub på billetten 😉 Jeppe Graugaard fra Ry Højskole holder lille oplæg før filmen. Det foregår kl. 19.30 i Ry Biograf.
Foredrag med tv-kok Claus Holm. Tilmelding via Mobilepay til vores kasserer Inger på 60815808. Skriv “Holm” og dit navn på tilmeldingen. Pris 40,- Er der ledige pladser på dagen sælges billetter i døren for 50,- Det foregår kl. 19 på Hotel Ry.
Det bliver efter det sædvanlige koncept, hvor alle deltagere medbringer en ret til fællesbordet samt drikkevarer til eget forbrug, noget at sidde på og eget service. Vi tænder bålet og hygger os sammen, så længe vi lyster.
Ry Markedsdage. David fra Jeksen Grønt præsenterer kurve til det grønne måltid.
Det sker søndag d. 7. maj kl. 14-17 i Ry Fælleshave. Haven ligger på marken bag Ry Hallerne. Der vil være skiltning fra hallerne på dagen.
Kom og dyrk grøntsager i fællesskab med andre. Eller få et lille stykke jord til dig selv og din familie.
Ved indvielsen sætter vi kartofler og løg, sår en ærtemark og en skov af solsikker.
Ved indvielsen kan du høre mere om mulighederne og tankerne bag haven. Vi sørger for, at der er varm suppe i gryden, og du kan bage pandekager over bålet. Måske bliver der også et musikalsk indslag.
Visionsmødet forløb rigtig godt. Vi brainstormede i det fri og nød det lune forårsvejr. Maria var som altid en god igangsætter og styrede slagets gang. Vi indledte med at tale om, hvad vi hver især fandt vigtigt for, at vi personligt følte, vi havde gode liv. De tanker blev så inddelt i, hvorvidt de relaterede sig til selvet, til familie/venner, til lokalsamfundet eller til det regionale samfund.
Så gik vi indendørs og udviklede idéer og tanker om, hvordan verden kunne se ud på globalt plan, på regionalt plan og på lokalt plan. Afslutningsvist kiggede vi på detaljerne vedrørende det lokale plan. Du kan læse en opsummering af emnerne, som deltagerne fandt relevante og vigtige på det lokale plan her: Resultat af visionsmode 2017 2.
Omstilling Ry har med de mange tanker og idéer fra mødet et fantastisk katalog at arbejde videre med. Nogle emner arbejder vi allerede med. Andre står på ønskesedlen. Se alle resultaterne og flere billeder på Facebook.