Skovhave succes ved Ry Outdoor

Ry outdoor

I søndags gik vi i stenaldermandens fodspor i skovhaven som en del af Ry Outdoor. Arrangementet blev virkelig vellykket, og vejrguderne var med os. Det blev kun til et par enkelte dryp.

Stenaldermenu
Vi startede dagen med at samle vilde planter, som vi skulle bruge til at lave suppe over bålet. Alle hyggede sig, og der blev spurgt ind til planter og høstet ind på turen rundt i området. Bagefter lavede vi i fællesskab en delux stenaldermenu, som bestod af brændenældesuppe med friske gederamsskud og andet samt grønt drys i form af mælkebøtteblomster, skovsyre og vild stedmoder. Vi lavede også pandebrød, og til dessert stod menuen på pandekager med rabarberkompot.

Alle gik glade hjem i løbet af eftermiddagen efter en god dag og med fyldte stenalderagtige maver.