Skovhaven indviet. Vi planter igen på lørdag

Skovhaven indvielseSå blev skovhaven officielt indviet, men det var ikke højtidelighed det hele. De fremmødte gav en hånd med i arbejdet med at plante haven til, og vi bød på dejlig suppe til at varme sig på.

Og vi er slet ikke færdige:
Lørdag d. 1 nov. kl. 10-15 planter vi træer og buske.
Kom og vær med, hvis du har lyst. Vi lover god forplejning til de fremmødte. Tilmeld dig gerne på omstilling.ry@gmail.com af hensyn til planlægningen – eller duk bare op!

Du finder skovhaven på en mark bag Ry-hallerne, over for børnehaven Muldvarpen.

Har du lyst til at være en del af skovhavegruppen?
Vi vil gerne være flere, og du kan være med i det omfang tid og energi rækker. Alt fra tilbud om at bage en kage til ønsket om at være med i organiseringen af tilplantning modtages med stor taknemmelighed.